Endelig, efter næsten 2 år uden en bullmastiff i huset, kom denne fantastiske parring.
Jeg havde længe gået og tænkt, at det kunne være vildt spændende, hvis Maja, der har Bullfunction, valgte at parre BullFunction Black Magic med netop Casa de Luckybull Archive, så da jeg hørte der var hvalpe på vej efter netop denne kombination, skyndte jeg mig at kontakte Maja.
Bullfunction Flyttershy hedder hun, men til daglig vil hun blive kaldt Nala.
Indtil videre, tager Nala hele verden i stiv pote, det var mørkt da min datter landede herhjemme i indkørslen, men Nala vadede bare ind i huset, hilste på Tessa, som om de altid havde kendt hinanden, og så gik hun ellers i gang med at undersøge ALLE rum i huset.
Jeg glæder mig vildt meget til at følge hendes udvikling, og atter have hund med rundt på udstillingerne, det har jeg virkelig savnet.
Her lidt billeder af Nala’s første dage herhjemme…
Jubiii 🎉🎉
Så blev Tessa 1år gammel, og vi var en tur hos Jens Kai Knudsen på Køge Bugt Dyreklinik sammen med opdrætter Mille Friis og et par af Tessa’s søskende, for at få lavet en masse sundhedsundersøgelser.
Et par dage efter kom resultatet, og det kunne på ingen måde være bedre.
HD: A
AD: 0
OCD: Fri
ECVO – øjenlysning: Intet påvist
Nasal parakeratose-DNA: Fri
Stargardt Disease: Fri
Derudover er Tessa allerede fri af aner for:
Skeletal Dysplasi 2 (SD2): Fri via aner
prcd/PRA-DNA: Fri via aner
CNM-DNA: Fri via aner
EIC-DNA: Fri via aner
Vi er så stolte over Vito – Kettners Baelish, søn af vores Kettners Astrid og Librrani’s Looking For Trouble.
Drømmen om at være opdrætter af lige DEN hund, som vinder på de forskellige udstillinger, den tror jeg vi alle har, og for mit vedkommende har jeg da også håbet på en dag i fremtiden, at der stod “Kettners” på toppen af podierne, men jeg havde ALDRIG troet det allerede skulle være nu.
Jeg er SÅ stolt og glad, det er en helt fantastisk rejse at være med på fra sidelinjen som opdrætter.
Vito vandt både titlen som
Top Bullmastiff 2021 i Dansk Kennel Klub
Top Bullmastiff 2021 i Dansk Bullmastiff Klub
Top 13 af alle racer 2021 i Dansk Kennel Klub
OG nu også Bedst I RACEN på Crufts 2022, som er en kæmpe stor prægtige udstilling i England, som man skal kvalificere sig til.
Kæmpe stort tillykke til hans ejere Charlotte & Henrik og Mette & Imran, og den altid fantastisk handling i ringen af Imran, og tusind tak for det fantastiske arbejde i gør med ham.
Vi er helt blæst bagover, over så fantastisk et udstillingsår 2021 har været for os og Kettners Baelish, som til daglig kaldes Vito.
Vito har i 2021 i en alder af bare 1 år, opnået:
Best In Show 4
3 x BIG
9 x BIR
2 x BIM
14 x CAC
5 x CACIB
2 x NCAC
Dansk Kennel Klub Junior Champion
Dansk Bullmastiff Klub Junior Champion.
Københavns Vinder 2021
Nordisk Vinder 2021
Dansk Vinder 2021
Derudover sluttede han udstillingsåret på en flot 13. plads Årets Hund Dansk Kennel Klub ALL BREED, med over 5000 deltagne hunde igennem udstillingsåret 2021.
Behøver jeg at sige at vi er MEGA stolte, og vi glædes os meget til at se hvad 2022 bringer.
Vito ejes af Imran Durrani og Charlotte & Henrik Reimer, meget mere om Vito kan ses på Kennel Librrani’s hjemmeside
Fotograf: Kennel Librrani
Sikke et fantastisk udstillingsår. Jeg havde håbet på engang at vinde titlen som Årets Opdrætter i Dansk Bullmastiff Klub, men jeg havde aldrig troet at det allerede skulle ske nu.
Jeg er så stolt, at det slet ikke kan beskrives, og der er ingen tvivl om at titlen er i hus grundet Astrids søn Vito “Kettners Baelish”, som har gjort det helt forrygende i udstillingsringen her i 2021, derfor skal der også lyde et KÆMPE tak til hans ejere Charlotte & Henrik Reimer og Imran Durrani for at køre landet rundt med ham, og den altid professionelle handling af ham i ringen, også når han laver sige “signatur” rullefald.