Vi glæder os meget over at kunne præcentere denne spændende kombination mellem Tessa (Team Friis Dizzy Mizz Lizzy) og Blankthorn Bruce.
Hvalpene er efter flotte, sunde og racetypiske forældre, med fantastiske jagtegenskaber. Vi forventer fra denne kombination hvalpe med et godt drive og vilje til at arbejde, samtidig med evnen til god ro hjemme.
Vi glæder os virkelig meget til dette kuld, det er vores første labrador kuld. Vi har været meget spændt på om Raia bar det gule gen, da vi ikke havde fået dette testet, men det blev hurtigt afklaret, at det gjorde hund, for førstefødte var en fin lys han.
Vi forventer fra denne kombination hunde med fantastiske jagtegenskaber, med godt overblik og kontrol. Både mor og far er hunde i god balance, med det mener vi tænd/sluk hunde, der arbejder godt, ivrigt og målrettet ude – samtidig med de har en god ro er og velfungerende familiehunde hjemme.
Vores hunde bor inde i huset sammen med os, det betyder også at hvalpene fødes i huset, hvor de bor til de flytter hjemmefra. Her vil de opleve hverdagens lyde, vores andre hunde og når vi har gæster på besøg. Vi bor på en landejendom med lille skov, gammel æbleplantage og eng med lille sø, hvilket giver gode muligheder for at tage hvalpene med ud på oplevelser.
Vi forventer at have 1 – 2 kuld hvalpe om året, primært i farven Fox Red. Vores hunde er aktive på jagt, både med Martin som geværfører, men også ude på store jagter hvor vores hunde bliver inviteret ud som opsamlere med Martin som fører.
Vi har ikke gjort så meget ud af at tage vores hunde til prøver, vigtigst for os er det, at de fungerer i hverdagen og i vores familie, og så er dygtig med stærke arbejdsegenskaber når de er ude på jagt.
Det er muligt at skrive sig op til en hvalp, men man er ikke godkendt til en hvalp herfra, før end man har været på besøg her. Dette både fordi vi gerne vil møde hvem vi sælger til, men samtidig syntes vi også det er vigtigt at vores hvalpekøbere har mødt os og vores hunde.
Under opvæksten vil hvalpene få ormekur 3 gange, dette som 3, 5 og 7 uger gamle, derudover vil de selvfølgelig være chippet og vaccinerede samt have DKK stamtavle. Hvalpene kan flytte hjemmefra når de har fyldt 8 uger IKKE FØR.
Når vores hvalpe rejser hjemmefra, vil de både have en hvalpepakke med fra VetCur og fra Essentials, da vi har stor tillid til begge foderproducenter, og håber vores hvalpekøbere vil fortsætte med at bruge en af disse 2 fodermærker, som vi kan stå inde for.
For os er foder og korrekt ernæring vigtigt og vi går meget op i hvad vi fodrer vores hunde med.
Derfor har vi valgt at fodre vores hunde med VetCur’s GourMix, som er et fuldfoder til alle hunde. Der er flere ting som gør GourMix helt specielt, men de 2 helt store grunde til vores begejstring er den helt unikke måde foderet er sammensat på. GourMix består af en morgenmad og en aftensmed, dette gør det for at understøtte kroppens processer gennem døgnet. Morgenmaden indeholder ingredienser der understøtter opbygningen gennem dagen og aftensmaden indeholder ingredienser der hjælper kroppen med at rense ud og restituere om natten. Derudover har foderet en fantastisk indvirkning på hundens mave/tarm og immunsystem.
Det andet ved GourMix er, at det er samme grundfoder til ALLE hunde, til gengæld lavet VetCur en række tilskud, således at GourMix f.eks. bliver til et hvalpefoder, når der tilsættes Beginner i hvalpens foderskål.
Ud over VetCur bruger vi også Essentials, Essentials er også et fodermærke som vi har rigtig stor tillid til, de lavet nogle fantastiske lækre produkter af gode kvalitetsråvarer. Fra Essentials bruger vi primært deres dåsemad, som et tilskud til en drægtige eller diegivende tæve, som noget ekstra når vores hunde skal på jagt e.l.
Da der ikke findes en VetCur forhandler med hundeprodukter i 30km radius fra os, er vi selv blevet forhandlere, det er derfor muligt at bestille ekstra foderpakker og tilskud til gode priser, som man kan få med hjem når man henter sin hvalp.