Skovly Gundogs

Opdræt af F1 Labrador til jagt og træning, med fokus på sundhed, temperament og gode jagtegenskaber.

Velkommen til Kennel Skovly Gundogs

Skovly Gundogs er en lille kennel beliggende på Vestsjælland. Her bor jeg midt i den skønneste natur, med Naturpark Åmosen som nærmeste nabo, og fantastiske muligheder for gåture og træning på engen og i den lille skov. 

Siden 2003 har jeg opdrættet hvalpe med stor fokus på sundhed og godt temperament. De første mange år havde jeg opdræt med amerikansk bulldog, men efter hundeloven trådte til i 2010 gik jeg i tænkeboks, og i 2015 hentede jeg min første bullmastiff hjem fra Finland, og senere flyttede den første F1 labrador ind i huset. 

Når jeg har hvalpe, vokser selvfølgelig op inde i huset, og er en del af min hverdag og hvad det medfører af lyde og oplevelser, både fra dagligdagens gøremål som opvask og støvsugning, men også når her er gæster i huset, jeg har 2 hjemmeboende teenagere, så der kan til tider være godt gang i hytten, når der er venner og veninder på besøg. 

Skovly Gundogs

Jeg er i gang med planlægningen af næste kuld

Jeg er i fuld gang med planlægningen af et sommerkuld 2026, og jeg har en super lækker Fox Red hanhund i kiggeren. 

Så snart der er mere nyt herom, vil det blive opdateret på siden. 

Team Friis Dizzy Mizz Lizzy -Tessa

Mød mine hunde

Mine hunde er en del af hverdagen og familien herhjemme. Hundene bor inde i huset sammen med mig og mine 2 teenagere, og er en del af hverdagen, ligesom når jeg har hvalpe, så bor de også inde og oplever alle hverdagens lyde, lugte og rutiner, indtil de flytter hjemmefra.  

F1 Labrador til jagt og træning

Mine labrador er af jagtlinjer, med gode sundhedsresultater og flotte præmieringer bag.  

Jeg har endnu ikke jagttegn, og bruger derfor ikke hundene aktivt til jagt, men jeg er i gang med at tage jagttegn og har også haft Tessa med ude nogle gange, hvor jeg har gået klapper.

Jeg går meget op i, at de linjer jeg bruger til avl, er brugslinjer der har udvist gode arbejdsegenskaber, samtidig med at de har evnen til at fingere som mentalt stabile familiehunde i hverdagen. 

Det er fantastisk at opleve hvor nem en labrador er at træne, og hvor mange ting de gør helt naturligt, især når man er vant til de stædige bullmastiffer.

Jeg håber på fremover at have 1 labrador kuld om året, primært i den gule / fox red farve.  

Skovly Gundogs

Sundhed

Jeg sundhedstester mine hunde for HD, AD og OCD, samt de bliver øjenlyst. Derudover får mine labrador lavet en række DNA-tests. Det første jeg kigger på i planlægningen af en parring er sundhedsdata, ikke kun hos forældredyrene, men også længere tilbage, og lever de ikke op til mine krav, så kigger jeg videre.

Temperament

For mig er et godt temperament alfa omega. Jeg bor med vores hunde som en del af familien, og det er vigtigt for mig at mine hunde, og de hvalpe jeg sender ud i verden, har et godt, sundt og kærligt temperament, og for labradorens vedkommende, også den rette arbejdslyst, kombineret med evnen til at finde ro inde.

Racetypisk

Udover det racetypiske præg på temperamentet og at mine hunde har de rette arbejdsegenskaber og instinkter i forhold til jagt og træning, så går jeg selvfølgelig også op i at de lever op til det racens standarder, når det kommer til udseende af mine hunde, dog går jeg ikke på udstilling med mine labrador, da de er typen F1.

En sund start på livet

For mig er foder og korrekt ernæring vigtigt og jeg går meget op i hvad jeg fodrer mine hunde med. 

Derfor har jeg valgt at fodre mine hunde med VetCur’s GourMix, som er et fuldfoder til alle hunde. Der er flere ting som gør GourMix helt specielt, men de 2 helt store grunde til min begejstring er den helt unikke måde foderet er sammensat på. GourMix består af en morgenmad og en aftensmad, dette gør det for at understøtte kroppens processer gennem døgnet. Morgenmaden indeholder ingredienser der understøtter opbygningen gennem dagen og aftensmaden indeholder ingredienser der hjælper kroppen med at rense ud og restituere om natten. Derudover har foderet en fantastisk indvirkning på hundens mave/tarm og immunsystem. 

Det andet ved GourMix er, at det er samme grundfoder til ALLE hunde, til gengæld lavet VetCur en række tilskud, således at GourMix f.eks. bliver til et hvalpefoder, når der tilsættes Beginner i hvalpens foderskål. 

Når hvalpene rejser hjemmefra, vil jeg sammensætte en hvalpepakke til dem, med lækre produkter fra VetCur, af det de har været vandt til at få her hos mig, jeg har en enormt stor tillid til VetCur, og håber mine hvalpekøbere vil fortsætte med at bruge dette foder. 

Da der ikke findes en VetCur forhandler med hundeprodukter i 30km radius fra mig, er jeg selv blevet forhandlere, det er derfor muligt at bestille ekstra foderpakker og tilskud til gode priser, som man kan få med hjem, når man henter sin hvalp.