Knogler og led

Knogler og led

En sund opvækst er alfa omega for et godt voksenliv. På denne side kan du læse mere om bedømmelsesgrader, avlsgrænser for HD, AD og OCD samt hvordan man hjælper hunden godt på vej til sunde knogler.

Der er mange meninger om hofter og led generelt, og flere artikler skriver at vægten mellem miljø og arvelighed er 70/30%, hvilket kun gør det endnu mere vigtigt at man sætter sig ind i hvad der påvirker hundens led og hvordan, inden man vælger en hund af større race, for det kan hurtigt gå galt, hvis man ikke tænker sig om, da hundens knogler hos store racer er bløde og dermed let påvirkelige de første par år.

Men inden jeg kommer med en masse gode råd og vejledning, vil jeg først fortælle lidt om vurdering af hofter og avlsgrænser, længere nede af siden vil jeg komme med mine bedste råd til en sund opvækst. 

Vurdering og avlsgrænser

Hofteleds dysplasi / HD

Den mest kendte metode til vurdering af hofter er den hvor dels formen på hoftekuglen og hofteskålen vurderes, samt hvor godt kuglen passer ind i skålen. Det er det vi kender som et HD resultat, der her i Danmark går fra A som er det bedste resultat og ned til E som er den dårligste grad man kan få.

En hund med et dårlige led, om det er hofter, albuer eller andet, kan sagtens have et langt og godt liv uden smerter og problemer. Man kan med god effekt gå til svømning med hunden, så den får trænet sin muskulatur på en skånsom måde, hvilket støtter leddene, samt det er vigtigt at holde hunden i bevægelse for at mindske udviklingen af gigt.

Det værste du kan gøre for en voksen hund med HD / AD e.l., er at lade den få ro, holdes dens muskler ikke i form og ledene ikke bliver brugt, vil der dannes gigt og hunden vil få smerter, men husk altid ikke at motionere en hvalp / unghund mere end anbefalet.

Ovenfor ses Nike’s hofter, da hun fik lavet Penn-Hip som 9 måneder gammel.

Ovenfor ses Dixie’s (Amerikansk bulldog) røngten, Dixie havde D/E hofter, og blev i en alder af 1 år aflivet pga. smerter, da svømning og anden behandling ikke slog til.
Bullmastiffens avlsgrænser
En bullmastiff med HD grad D kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B). En parring i DK hvor den ene af forældre hundene har D hofter, kan hvalpene ikke få Dansk Bullmastiff Klub’s stempel på stamtavlen, da D hofter ikke må anvendes ifølge bullmastiffklubbens avlsanbefalinger. En hund med HD E må aldrig benyttes.
Labradorens avlsgrænser
Hos Labrador retrieveren må både D og E hofter undtagelsesvis bruges i avlen, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B). For at få Dansk Retriever Klubs stempel på stamtavlen, så begge forældre hundene have A eller B hofter, end ikke engang C hofter må bruges for at leve op til retrieverklubbens avlsanbefalinger.

En anden måde at vurdere hofterne på, er ved at måle løsheden af hofterne – denne kaldes Penn-Hip. Denne metode er endnu ikke annerkendt i Dansk Kennel Klub, men kan bruges som et rigtig godt supplement til den almindelige HD vurdering.

Denne form for vurdering menes at have en større arvelighed en den almindelige HD vurdering.
Jo strammere hofterne er, jo mindre er risikoen for at leddene bliver belastet forkert, og dermed risikoen for dårlige hofteled.

For bullmastiffen er medianen for Penn-Hip er pr. marts 2017 0,48.
90% af alle vurderede bullmastiff’s, har en Penn-Hip som ligger mellem 0,30 – 0,69.

På Penn-Hip billederne her, ses øverst billedet hvor hoftekuglen er presset så langt ind i skålen som muligt, på det nederste billede er de presser så langt ud som muligt. Penn-Hip vurderes ved at måle hvor langt kuglen kan presses ud af skålen. Derudover kigger de også på om der er nogle ledforandringer. 

Det bedste tidspunkt at få foretaget Penn-Hip er når hvalpen er mellem 4 og 6 måneder gammel for at få så rent arveligt et billede som muligt, da Penn-Hip resultatet godt kan påvirkes af f.eks overvægt i hvalpe og unghunde stadiet, samt ved voldsomme ledforandringer / gigt i hofterne. 

Albue dysplasi / AD & OCD

Albue leddet vurderes på en skala fra 0 – 3, hvor 0 er det bedste resultat og 3 er det dårligste. 

Bullmastiffens avlsgrænser
En bullmastiff med AD grad 2 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0). Avlsanbefalinger fra Dansk Bullmastiff Klub kræver AD status 0 eller 1 registreret i DKK, for at hvalpene får bullmastiffklubbens stempel på stamtavlen.
Labrador retrieverens avlsgrænser

Hos labrador retrieveren må hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0). Avlsanbefalinger fra Dansk Retriever Klub kræver AD status 0 eller 1 registreret i DKK, for at hvalpene får retrieverklubbens stempel på stamtavlen.

Ovenfor ses røngten af Pawla’s albue, som blev vurderet til 0.
Ovenfor ses et skulderled, billedet er fra Pawla’s røngten, hun er kategoriseret som fri.

OCD kan både være røntgen af skuldre og knæ.

Der er ikke i avlsrestriktionerne eller avlsanbefalingerne for hverken bullmastiffen eller labrador retrieverens krav om røntgen af hverken skuldre eller knæ. Vi har dog konsekvent valgt at tage røntgen af skuldrene på vores bullmastiffer alligevel, da det er en tung race med stor vægt på forparten.

OCD kategoriseres med enten påvirket eller fri, der er ikke nogen gradbøjninger af denne.

Vær opmærksom på

Avlsrestriktionerne og avlsanbefalingerne varierer fra land til land, og det er derfor en rigtig god ide at være særligt opmærksom på forældrehundenes sundhedsresultater, hvis man vælger at importere en hvalp fra udlandet, flere lande tillader nemlig parringer mellem 2 HD D hunde og andre har slet ikke krav om hvorvidt hunden skal røntgenundersøges.

En sund opvækst

Passer du på din hund i de unge år, så får den et meget bedre voksenliv.

Det man passer på hunden i vækstperioden, får man mange gange igen senere.

Jeg ved mange føler at de “fratager” deres hvalp / unghund noget, hvis den ikke må lege med naboens hund eller hoppe op og putte i sofaen. Det kan også være man syntes den har en enormt energi, som da skal løbes af på stranden eller ved en god gåtur i skoven.  

Men i virkeligheden så lærer hunden at opføre sig som du præger den, selvfølgelig har nogle hunde et højere energi niveau end andre – se bare vores aktive F1 labrador ved siden den noget mere dovne bullmastiff, men ingen af vores hunde lider nogen nød og ingen af dem løber på væggene, selvom de hverken har legeaftaler eller lignende. Til gengæld bliver de lært at slappe af og finde ro når vi er inde. 

Vores labrador bliver trænet med fra den dag vi får den hjem, 5 minutters træning 3 gange om dagen, og vi har en fantastisk rolig og velstimuleret hvalp. 

Bullmastifferne får søge opgaver efter deres foder, eller for lidt af deres foder i nogle af de der hundespil eller aktivitetsbolde man kan købe i butikkerne. Det er nok til at de bliver stimuleret, så der ikke er behov for lange gåture o.l. 

Når det kommer til leg med andre hunde, så gør vi os faktisk ikke rigtigt i dette. Vi socialiserer vores hunde, men det får ikke lov at udvikle sig til voldsom tumleleg, da dette også giver unødvendige stød og slag i leddene. 5 – 10 minutters sammenlagt hilsen og leg er RIGELIGT, for at de lærer at omgås og møde andre hunde på turen. 

Mange tror også at hunden ødelægger når den er alene hjemme, fordi den ikke er træt nok. Problemet er et helt andet… Hvalpen / unghunden kan ikke overskue at have for meget plads når den er alene hjemme, det stresser den at skulle passe på og overskue så stort et område. Et enkelt rum eller endnu bedre et stort udstillingsbur, er oftest den mest optimale løsning for hunden. Når først hunden har lært sit bur at kende, vil man opleve at den faktisk også søger derind for at få ro når i er hjemme, da det bliver dens fristen, alle de hunde jeg har mødt gennem tiden har ELSKET deres bur. Husk i varme perioder, at give hunden noget vand med derind, man kan bl.a. få nogle smarte “spande” der kan hæges på siden af buret.

Kosttilskud

Ud over et godt foder, så anbefaler vi at man giver hunden lidt ekstra, for at hjælpe leddene godt på vej, især bullmastiffen bliver meget hurtigt meget tung. 

En god olie. Olie har en god forebyggende virkning på leddene, og så giver den jo samtidig en masse næring til en flot og blank pels.