Nyhedsbrev / venteliste, da vi i gennemsnittet får 2 – 3 henvendelser på bullmastiff hvalpe om ugen, har vi valgt at lave et nyhedsbrev. På den måde er man garanteret at få besked, så snart der er nyt om kommende hvalpeplaner, når løbetid og parring kommer, samt følge med når fødslen nærmer sig. Man kan til enhver tid skrive til os, og blive taget af nyhedsbrevet igen.
Nyhedsbrevet er ikke en egentlig venteliste, men vi skriver os selvfølgelig bag øret, hvem der har henvendt sig med interesse i vores hvalpe, og nyhedsbrevet vil blive sendt ud inden der vil komme info ud på hjemmesiden eller FB omkring vores hvalpeplaner. Man er stadig meget velkommen til at ringe eller skrive en mail, hvis man har spørgsmål af nogen art, og vil man møde vores hunde, så finder vi en dag til dette.
Vi står altid gerne til rådighed for for en god hundesnak, både pr. mail og telefon, og har man lyst til at møde vores hunde eller bare opleve racen live, så skal man være meget velkommen til at komme på besøg.